Er det grønnere at arbejde hjemme?

Hjemmearbejde kan spare en pendling, men kan samtidig øge energiforbruget i boligen. Resultatet afhænger især af transportform, afstand, opvarmning og om kontoret faktisk bruger mindre energi, når medarbejdere er hjemme. Derfor findes der ikke ét korrekt svar for alle arbejdspladser og familier.
Se også vores samlede guide til et lavere energiforbrug med de vigtigste råd til hele hjemmet.
Kort svar: Hjemmearbejde er ikke automatisk grønnere
Hvis en lang biltur undgås, kan transportbesparelsen være betydelig. Hvis du ellers cykler, og nu opvarmer et helt hus ekstra, kan billedet være et andet. Vurdér marginale ændringer: hvad bliver faktisk tændt, opvarmet eller kørt mindre på den konkrete dag?
Transporten kan være den største forskel
Notér afstand, transportmiddel, antal personer i bilen og om turen helt bortfalder. En elbil og en benzinbil har forskellige energiforhold, mens cykel og gang ændrer regnestykket markant. Medtag ikke en “sparet tur”, hvis den blot flyttes til et andet tidspunkt.
Ekstra varme i hjemmet kan ændre regnestykket
Et allerede opvarmet hjem kræver måske kun lidt ekstra. Er huset normalt tomt og nedreguleret, kan en hel hjemmearbejdsdag øge varmebehovet. Arbejd i ét behageligt rum, hold døren til køligere rum lukket og bevar mindst 18 °C i opvarmede rum.
Kontoret bruger stadig energi, selv om du er hjemme
Belysning, ventilation, servere og varme stopper sjældent, fordi én medarbejder er væk. Den reelle besparelse bliver større, hvis arbejdspladsen koordinerer hjemmedage og kan lukke zoner ned. Fordelt gennemsnitsenergi er ikke det samme som energi, der faktisk undgås.
Computer, skærme og netværk
Aktivér dvale, sluk ekstra skærme efter arbejde og vælg passende lysstyrke. Bærbare computere bruger ofte mindre end kraftige stationære opsætninger, men opgaven afgør behovet. Routeren betjener normalt hele hjemmet og kan ikke uden videre tilskrives arbejdsdagen.
En eller flere hjemmearbejdsdage?
Faste fælles dage kan gøre det muligt for en virksomhed at reducere ventilation, varme eller service i bestemte områder. Spredte individuelle dage giver ofte mindre bygningsbesparelse. For hjemmet kan regelmæssighed gøre det lettere at planlægge en effektiv arbejdszone.
Sådan laver du et ærligt CO2-regnestykke
Sammenlign en konkret kontordag med en konkret hjemmedag. Medtag ændret transport, hjemmeenergi og den del af kontorforbruget, der reelt ændres. Brug aktuelle emissionsdata og vis usikkerheden. Et resultat uden systemgrænse kan ikke sammenlignes meningsfuldt.
Sådan sparer du energi på hjemmekontoret
Udnyt dagslys uden blænding, brug strømsparetilstand, og luk programmer og udstyr, du ikke behøver. Hold radiatoren fri, og undgå små løse elvarmere, hvis boligens normale opvarmning kan løse opgaven mere effektivt og sikkert.
Arbejdsgiverens rolle
Arbejdsgiveren kan koordinere tilstedeværelse, optimere bygningens drift og vælge energieffektivt udstyr. Medarbejderen bør ikke stå alene med en påstået klimabesparelse. En klar politik gør det muligt at måle ændringer i både transport og bygning.
Tid, penge og trivsel tæller også
Sparet transporttid og større fleksibilitet kan have høj værdi, selv hvis energiforskellen er lille. Omvendt kan isolation eller dårligt arbejdsmiljø tale imod. Beskriv hensynene hver for sig, så en personlig fordel ikke fejlagtigt præsenteres som en dokumenteret klimafordel.
Læs også
Ofte stillede spørgsmål
Er hjemmearbejde bedre for klimaet?
Det afhænger især af undgået transport, ekstra varme hjemme og om kontorets drift ændres.
Hvor meget strøm bruger et hjemmekontor?
Mål computer, skærme og øvrigt udstyr. Forbruget varierer meget mellem en bærbar og en kraftig stationær computer.
Skal jeg varme hele huset op?
Nej, men opvarmede rum bør normalt holdes mindst 18 °C, og køligere rum holdes adskilt.
Er videomøder dårlige for klimaet?
De bruger energi, men skal sammenlignes med den aktivitet eller rejse, de reelt erstatter.
Hvornår er kontoret mest effektivt?
Når mange bruger bygningen samtidig, og varme, lys og ventilation tilpasses den faktiske belægning.
Kilder
Artiklen bygger på information fra Energistyrelsen, SparEnergi, Forbrug.dk og relevante produktmanualer. Se også sådan arbejder vi med energispareråd.
