Fryser du om tæerne?

Det bliver stadig mere almindeligt at installere gulvvarme. Enten i kombination med radiatorer eller som fuld opvarmning i alle rum. Det har mange fordele men også ulemper, da gulvvarme reagerer langsomt og ofte er tændt hele året.

Overvej at efterisolere din bolig – ofte kan du få tilskud. Når du flytter din varme ned i gulvet, er det vigtigt, at husets isolering er i orden.

Føles gulvet køligt trods gulvvarme?

Installerer du gulvvarme under et stengulv, føles det ikke nødvendigvis lunt, selvom det varmer rummet op. Sten og fliser skal nemlig have en højere temperatur end for eksempel træ, før de føles lune. Faktisk skal de op på mindst 27 grader. Skruer du så højt op, får du en højere rumtemperatur end de anbefalede 21 grader og en større varmeregning.

Print Friendly, PDF & Email
2017-11-30T15:21:49+00:00