Gode råd til din fryser og dit køleskab

Fem trin til at køle effektivt:

  1. Sørg for luft omkring fryseren og køleskabet, så de kan komme af med varmen.
  2. Hvis du indbygger fryseren eller køleskabet, skal du følge brugsanvisningens indbygningsmål nøje.
  3. Fryserens og køleskabets dør eller låge skal slutte tæt. Tjek tætningslisterne ved at sætte en papirstrimmel i døren. Bliver papiret hængende, er lågen tæt.
  4. Hold kompressor og eventuel kondensator rene for støv. Støv isolerer og øger energiforbruget.
  5. Afrimning betaler sig. Når rimlaget er mere end fem millimeter tykt, begynder det at isolere. Dermed bliver køleeffekten mindre og elforbruget større. Har du en no-frost fryser, afrimer den sig selv.
Print Friendly, PDF & Email
2017-12-19T09:50:10+00:00